Som medlem af Friskovens Venner bliver du for blot 100kr om året en del af foreningen omkring medlemsaktiviteter i Friskoven!
Uddrag af vedtægter til Foreningen Friskovens Venner:
§ 3.
Foreningens formål:
Foreningens formål er at bidrage til Friskoven, Bygaden 13 – 29a, 3720 Årkirkeby, som økologisk, socialt, kulturelt og økonomisk udviklingsområde.
Formålet er endvidere at virke til at understøtte og udbrede idéerne, der ligger til grund for Andelsforeningen Friskoven, samt arbejde for at Friskoven kan danne rammer for eksperimenter udi reelt bæredygtige levevis og samfundsformer.
Idéen med foreningen Friskovens Venner er at skabe et fællesskab omkring Friskovens visioner og faciliteter, som rækker udover Friskovens egne medlemmer.
Friskovens Venner er inviteret til at bidrage med events og begivenheder på Friskovens arealer. Blandt andet til at puste liv i det kommende event sted Smedjen, deltage i fællesspisninger, årlige rundvisninger mm.
Som medlem af Friskovens Venner vil du desuden modtage kvartalsvise nyhedsbreve og Friskovens Venner vil også være de første der får besked ved honningsalg!
Som medlem af Friskovens venner støtter du samtidig udviklingen af Friskoven som et bæredygtigt levested.
Meld dig ind ved at udfylde formularen herunder:
Har du problemer med formularen, kan der også indbetales til MobilePaybox 7431YP
Inkluder navn, adresse og e-mailadresse i kommentarfeltet!
Du er selvfølgelig også altid velkommen til at donere et engangsbeløb til box'en! ❤️🙏